Giraffens hals har et stringent sprog og en fortættet fortælling, der vil tiltale læsere, der gerne vil tænke, mens de læser. Forfatteren er ikke meget kendt i Danmark, så bogen skal formidles som en givende læseoplevelse til de kræsne læsere. Og stik den så også lige til dem, der gerne bare vil have noget at slappe af på, og som godt kan tåle at blive udfordret lidt.
Da Giraffens hals kom på tysk i 2011, fik den prædikatet "Årets roman" af Die Welt. Det sætter store forventninger i gang, der heldigvis indfries. Historien handler om den stramme og darwinistisk indstillede biologilærer fru Lohmarks , der har en fraværende mand og en datter, der er flygtet til USA, og hvis skole skal lukke. Hendes elever ville falde for naturlig selektion, og hendes respekt for omverdenen og menneskers dårskab kan ligge på et meget lille sted. Sprogligt uovertruffen og fyldt med sarkastiske, ironiske eller spiddende betragtninger. En nydelse. På forsidens gråbrune baggrund strækker en skeletgiraf sig mod uendeligheden og angiver fint både litterært niveau og tematik.
Det naturvidenskabelige fylder meget i romanen, hvilket leder tankerne hen på Sissel Jo Gazan eller Jostein Gaarder, men sproget her er tørrere, skarpere og uden megen udenomssnak.
En perle til de eftertænksomme. En sarkastisk og alligevel hjertelig historie om ensomhed og lærdom. Både den, man får i skolen og den, livet giver. Forfatteren er en komet på den tyske himmel. Dette er hendes første roman på dansk.