Books / fiction for children / roman

Girlhoods


Description


Pigen Clara og hendes venner får mistanke om, at nogen bevidst har udbredt den mystiske sovevirus, som rammer byens drenge og mænd. Spændende og dystopisk 3. del i "Girltopia"-trilogien. For 10-13 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. July 2021

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 6. July 2021

Pigen Clara og hendes venner får mistanke om, at nogen bevidst har udbredt den mystiske sovevirus, som rammer byens drenge og mænd. Spændende og dystopisk 3. del i "Girltopia"-trilogien. For 10-13 år.

12-årige Clara bor i Girltopia (tidligere Melbourne), hvor alle byens mænd og drenge er blevet angrebet af en sovevirus. Clara og hendes venner har dannet oprørsgruppen Girlhoods, og de får mistanke om, at nogen står bag udbredelsen af den farlige virus. Claras mor har hidtil arbejdet på at lave en vaccine, men er pludselig blevet fængslet. Nu er det op til Girlhoods at redde byen. Australske Hilary Rogers debuterede med serien "Girltopia".

Bogens tema med en verdensomspændende pandemi er desværre meget aktuelt. Bogen er fuld af girlpower og handler meget om ligestilling og kvinders rettigheder i samfundet. Det bliver indimellem lidt for markant med de mange understregninger af, at byen fungerer glimrende uden mænd, og at kvinder altid har været undertrykt i verden. Beskrivelserne af Claras hverdag med veninder, spirende kærlighed samt udfordringer med forældrenes skilsmisse og eget selvværd vil tiltrække piger på 10-13 år.

Serien er velegnet til yngre læsere af dystopiske fortællinger og kan med fordel læses, før man begynder på fx Divergent og Maze runner - labyrinten. Temaet om en by, som styres af kvinder beskrives også i Rødtnes' dystopiske serie "Rød og blå".