Film / fiction for children / tv-serier

Glee

E1: Road to sectionals


Description


I glæder og sorger følger vi en gruppe unge mennesker på en amerikansk high school. De går på skolens show hold og drømmer om at vinde mesterskaber i sang og dans. Men de drømmer også om den store kærlighed, og om at blive accepteret for hvem de er.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. June 2010

By

By

Ricki Elsgaard

d. 24. June 2010

En godbid for enhver teenagepige i 12-13 års alderen, der finder glæde i sang, dans og fascinationen af den store (umulige) kærlighed. Det er en komedieserie og sine steder ganske morsom, og da sangfortolkningerne er godt lavet, er der også lidt at komme efter for det lidt ældre publikum.

På denne dvd er første halvdels 13 afsnit af første sæson af den populære ungdomsserie Glee. Vi følger en gruppe unge mennesker på William McKinley High School. De er alle en del af skolens "Glee Club", hvor de synger og danser og drømmer om at vinde statsmesterskabet. Vi følger de unge menneskers liv på skolen og deres problemer med bl.a. bulimi, og ind imellem synger og danser de deres følelser ud.

Minder meget om den danske pendant tv-serien Store drømme, der også kredser om teenageproblemer, og hvordan man skal gøre de ting, der gør en glad her i livet. Mange af musiknumrene er glimrende fortolkninger af tidens populærmusik, som bringer gode minder om Moulin Rouge!, 2001.

Det er en komedie-tv-serie for de unge på 12-13 år. Der er alle de klassiske klichéer om umulig kærlighed og om at blive accepteret for den man er, men man kommer aldrig i dybden med noget som helst, og det virker som om, at bare man synger en sang, så bliver alt godt igen. Det er imidlertid en ufejlbarlig formel for netop det publikum, der er seriens primære målgruppe, og seriens popularitet og kvaliteter taget i betragtning kan den klart anbefales til børne- og ungdomsbibliotekernes samlinger.



Information and editions