Books / nonfiction / udstillingskataloger

GMA XXV aar : Galerie Michael Andersen : 1989-2014


Description


af Pablo Llambías.

Præsentation af Galerie Michael Andersen via interview af Pablo Henrik Llambias om galleriets historie, forskellige kunstneres udstillinger og galleriejerens liv og arbejde med moderne kunst.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2014

By

By

Sanne Caft

d. 26. Nov. 2014

I 25 år har Galleri Mikael Andersen ligget i Bredgade 63 og har gennem årene kurateret udstillinger af en lang række betydende moderne kunstnere. I denne kunstbog kan den kunstinteresserede få et indblik i galleriets historie.

Kunstbogen præsenterer galleriet GMA i forbindelse med dets 25-års jubilæum. I et langt interview mellem galleriejer Mikael Andersen og forfatter Pablo Llambias afdækkes galleriets historie, forskellige kunstneres udstillinger og Mikael Andersens lange liv med moderne kunst. På dobbeltopslag præsenteres et udvalg af de kunstnere, der gennem årene har været præsenteret. Bagerst udstillingsliste fra henholdsvis København og Berlin samt en kunstnerliste.

Interviewet er gengivet i den snakkende form, som mundtlig samtale har. Man mærker tydeligt den gensidige respekt, og formen giver et anderledes og fint indtryk af hovedpersonen som et mere leksikalt format ikke ville give. Illustrationerne er tydelige og giver små smagsprøver på de mange kunstnere. En appetitvækker, der kan inspirere til at dykke ned i de mange forskellige kunstneres oeuvre, og kunstnerlisten bagerst understreger, præcis hvor betydningsfuld galleriet har været i dets levetid.

GMA udkom i 2007 i forbindelse med galleriejer Mikael Andersens 50-års fødselsdag. De to titler supplerer hinanden fint. Nærværende bog er mindre i omfang og anslag.