Film / fiction for children / animationsfilm

Gnomeo & Julie


Description


På Veronavej bor Montague og Capulet side om side, men i deres haver er der idelig strid mellem førstnævntes blå og sidstnævntes røde havenisser. Men den blå Gnomeo og den røde Julie mødes alligevel i kærlighedens favntag, der til sidst overvinder familiefejden.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 29. July 2011

By

By

Ulrich Breuning

d. 29. July 2011

Gnomeo & Julie - titlen leder direkte mod Shakespeare, og bardens berømte kærlighedsdrama danner da også klangbund for en 3D-familiefilm, hvor havenisser med passende ændringer gennemspiller handlingen i Romeo og Julie. Filmen er imidlertid noget ordrig for de små og ganske forudsigelig for de større familiemedlemmer, men kan med lidt god vilje godt formidles som let introduktion til et af litteraturens og scenens hovedværker. Fra 6 år.

På Veronavej bor Montague og Capulet side om side, men i deres haver er der idelig strid mellem førstnævntes blå og sidstnævntes røde havenisser. Der er dueller på græsslåmaskiner, drillerier og også fatale overgreb. Men den blå Gnomeo og den røde Julie mødes alligevel i kærlighedens favntag, og det er den stærkeste kraft, der til sidst overvinder familiefejden.

Det er almindeligt at modernisere William Shakespeares værker, og Baz Luhrman opdaterede i 1996 Romeo og Julie, som nu foregik i nutidens Miami i stedet for 1500-tallets Italien. Men replikkerne var tro mod Shakespeares tekst. Det var de ikke nødvendigvis i Erik Clausens Rami og Julie (1988) om indvandrerproblemer i betonmiljø. Men grundhandlingen var ligesom i Gnomeo & Julie, 2010 ikke til at tage fejl af.De stridende nabonisser kan minde lidt om smølfer på afveje. Animationen af figurerne er stiv og kantet og langt fra den standard, som sættes af for eksempel Shrek-filmene.

Sjov idé og enkelte sjove indfald, men trods sange af Elton John en noget umusikalsk film.


Berlingske tidende

d. 10. Mar. 2011

By

By

Ebbe Iversen

d. 10. Mar. 2011


Jyllands-posten

d. 10. Mar. 2011

By

By

Katrine Sommer Boysen

d. 10. Mar. 2011


Politiken

d. 10. Mar. 2011

By

By

Kim Skotte

d. 10. Mar. 2011


Weekendavisen

d. 11. Mar. 2011

By

By

Bo Green Jensen

d. 11. Mar. 2011