Books / fiction for children / noveller

Gnomer, trolde og uhyrer


Description


Fjorten historier om spøgelser, uhyrer, onde ånder og andre mystiske væsner, men også om kærlighed, tillid og hjælpsomhed. Fortællingerne er baseret på en folkelig fortælletradition.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Oct. 2009

By

By

Ulla Møller

d. 15. Oct. 2009

Til børn fra 7 år, der holder af en god historie. Velegnet til en hyggestund med oplæsning hjemme og i skolen.

Både forfatter og illustrator er kendt for en række vellykkede billedbøger, men det er første gang en fælles titel bliver oversat til dansk. Waddell, der er født i 1941, er opvokset i Belfast. Han fortæller i bogens forord, hvordan han har hentet inspiration i sin barndoms folkelige fortællinger, der via den mundtlige fortælletradition er nedarvet gennem generationer. Fortællingerne er på fornem vis omsat til den skriftlige form, og forfatteren tilføjer historierne sit eget præg, uden at det går ud over den oprindelige tone. Fortællingerne er universelle og spænder tematisk fra gyserhistorier med overraskende pointer til smukke myter om kærlighed, tillid og hjælpsomhed, temaer der genkendes fra alverdens myter og eventyr. Tony Ross' karakteristiske spidse og udtryksfulde pen, farvelagt med douche akvarel i dystre farvetoner føjer en ekstra dimension til teksten.

I 1997 udkom Irske eventyr og legender fortalt af Una Leavy. Formen minder på mange måder om denne nye titel. Den udmærker sig ved en glimrende oversigt over de forskellige historiers oprindelse, til gengæld er Susan Fields illustrationer ikke nær så fantasifulde som Tony Ross'.

En samling stemningsfulde og dramatiske fortællinger, der tryllebinder såvel oplæser som tilhører, og som giver lyst til yderligere fordybelse i folkeeventyrenes verden.