Books / nonfiction

God leanledelse i administration og service


Description


Lean handler om at effektivisere de dele i organisationen eller virksomheden som skaber værdi for kunden og fjerne alt det, som for kunden er uden værdi, og i den proces deltager hele organisationen. Bogen giver en introduktion til at arbejde med lean og bringer lederens bud på, hvordan man skal håndtere indførelsen af lean.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2005

By

By

Martin Hjelmborg

d. 22. Sep. 2005

"Lean handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer", citeret direkte fra forordet. Bogen er en kort, klar og kontant indføring i at indføre lean-principperne i en virksomhed. Specielt administrations- og servicevirksomheder i både det offentlige og private arbejdsmarked. Iflg. forf. er det en myte, at sådanne virksomheder ikke kan hæve produktionen væsentligt på linie med produktionsvirksomheder gennem mange år. Lean er svaret, jfr. forf. Bogen starter med case-stories om indførelse af lean i et forsikringsselskab, en offentlig forvaltning og et sygehus. Alle steder var der forbedringer på mellem 30% og 70% uden brug af flere ressourcer, og uden at folk blev stressede, tværtimod steg arbejdsglæden. Det var de klare mål, synligheden og gennemsigtigheden, forståelsen af alle de enkelte led i diverse arbejdsprocesser, ingen spildtid m.m., der gjorde udslaget. I bogen gennemgås, hvordan og i hvilken rækkefølge de enkelte dele af lean implementeres samt fastholdelse af lean-politikken. Det hele støttet af instruktive illustrationer og opremsing af de centrale punkter i processen. Desuden er bogen holdt i et enkelt sprog med få fagudtryk og er et must for alle ledere m.m. De 3 forf. er ledere i managementfirmaet Valcon A/S (hjemmeside www.valcon.dk), der professionelt arbejder med implementering af lean i virksomheder. Indhold, forord, lit.liste (eng.), web-adresser, om forf.