Books / fiction for children / pegebøger

Goddag dyr & godnat dyr


Description


Pegebog, der stimulerer synet hos børn fra 0 til 24 måneder. På den ene side er der natdyr, og på den anden side er der dyr, der er aktive om dagen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2014

By

By

Marianne Agger

d. 20. Aug. 2014

Leporello-pegebogen Goddag dyr og godnat dyr henvender sig primært til børn på 0-24 måneder. Den har en fin for- og bagside, der viser bogens todelte funktion. Bogen vil være god både i hjem og institution.

Wichmann har tidligere, via eget forlag, udgivet Dyr i verden og Dyr på gården, der ligeledes er leporello-bøger. Goddag dyr og godnat dyr har to sammenfoldelige sider. En til de allermindste babyer, hvor tegningerne er holdt i de fire farver sort, hvid, rød og gul. Forklaringen på det er, at forskning viser, at de mindste babyer kan se disse farver og kontraster. På den anden side er der mere knald på farverne, og den side kan dyrkes, når babyerne bliver omkring 8 måneder. På det tidspunkt kan de skelne mellem de fleste farver. Der er fem opslag i bogen, hvor der udover for- og bagsiden, er tegnet fire tegninger på hver side. Der er slags dyr på hvert opslag. Dyrene er genkendelige, almindelige dyr fra den danske natur som fx en sommerfugl, en mariehøne, en ugle og et pindsvin. På den ene side er dyrene aktive om natten, og på den anden side er de aktive om dagen. Det er nogle særdeles nuttede dyr, der er sjove at kigge på. Siderne virker solide og lette at tørre af.

Bogen minder meget om Wichmanns to tidligere leporello-bøger. En anden pegebog for små babyer, der også har fokus på enkle tegninger med store kontraster, er fx Mussenbrocks Ude : kom godt fra start.

Sød bog til nyfødte børn, der kan have glæde af den de første to år.



Information and editions