Books / nonfiction / andagtsbøger

Godisnowhere : discipelguide


Description


Andagtsbog hvor 26 forfattere går i clinch med hver sit tema vedrørende livet som kristen og som discipel af Jesus. Genrerne spænder fra traditionelle andagtsstykker til web-blogs, breve og noveller.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Hans Michelsen

2007

Her er en anderledes andagtsbog til søgende mennesker. Bogens håb er at læseren guides ind i en erfaring af Guds nærvær frem for hans fravær ligesom den skal guide til personlig stillingtagen. Titlen kan dog forstås i begge retninger på samme måde som en halvfuld spand også er halvtom.

Dette er en discipelguide, dvs. en guide til rejsen gennem livet op til Gud, ind i fællesskabet og ud i verden med Jesus som centrum. De 26 forfattere leverer forskellige bidrag i et letlæst og let forståeligt sprog. Indlæggene er samlet i store afsnit som Rejsefakta, Rejseforberedelser, Rejsevejledning og Rejsefunktioner. Bogen skiller sig ud fra andre andagtsbøger ved ikke hver dag at have et skriftsted som udgangspunkt for teksten. Her er der bl.a. dagligdagssituationer, som alle kan forstå. Forfatterkredsen, der præsenteres i bogen, tæller både folkekirkepræster og prædikanter med tilknytning til det frikirkelige miljø.

Der ses ikke andre lignende andagtsbøger.

Metaforen med rejsen er meget benyttet i kristelig litteratur. I denne bog er det forfriskende med de meget forskellige bidrag. Nogle kan ligefrem i kraft af deres form som en blog med kumulerende links have appel til unge mennesker. En del afsnit er skrevet i dialog- eller brevform. Bogen kan læses i sammenhæng eller afsnitsvis, og et indeks hjælper læseren med at finde de rigtige emner.