Books / fiction for children / godnathistorier

Godnathistorier


Description


Billedbog. Små historier og rim om de kendte Disney-figurer som børn, for eksempel Anders And, Mickey Mouse, Andersine og Sorteper. De leger, skændes og bliver gode venner igen, og de oplever eventyrlige historier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. May 2019

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 16. May 2019

Der er 48 godnathistorier og rim i denne samling med Anders And, Andersine og Mickey Mouse samt flere andre som børn. For børn på 4-6 år.

Der er rim om legetøj som gyngehest og dukke, trælse hverdagsting som mavepine og glade ting som regnbuen og musik. Der er også et par vers om henholdsvis masker, regnvejr og efterår. Desuden er der en række historier om de kendte Disney-figurer som børn; Anders And, Fedtmule og Sorte Per mv. De leger ved stranden, bliver uvenner og gode venner igen. De kører med det lille tog. Hundehvalpen Pluto er også med i historien "Den legesyge hundehvalp". Lille Minnie får tre ønsker af lampens ånd i "De tre ønsker". Bogens sidste historie handler om den lille Fedtmule i "Drengen og bønnestagen".

Bogens illustrationer er i den kendte farveglade Disney-stil. Rimene er sat i vers på tre eller fire linjer med enderim. Rimene fungerer fra nogenlunde til rimeligt. Nogle er desværre nærmest uden pointe. Historierne er rolige, enkle om fx legesituationer og oplevelser. Sprogligt fungerer historierne nogenlunde med en del beskrivelser i datid og nogen dialog.

Der er udgivet mange billedbøger under Disneys paraply, men ikke mange med godnathistorier. En anden samling er fx Syng og rim med Peter Plys.