Den skotske forfatter Alan Spence er en travl herre! Som dramatiker er han tilknyttet Edinburgh Universitet, derudover driver han et buddhistisk meditationscenter, skriver radio- og tv-dramatik og altså: romaner. Hans anden roman Way to go fra 1998 bruges her til at introducere ham på dansk, og tak for det! Der er på flere måder tale om en læseoplevelse: bogen er velskrevet, veloversat og læsevenligt trykt. Hovedpersonen, Neil, fødes ca. 1950 hans mor dør under fødslen, hvad hans alkoholiserede bedemandsfar aldrig tilgiver ham. Han mobbes i skolen og tyranniseres både af faderens druk og af hans arbejde. Alt skildres socialrealistisk og dog med så megen humor, at jeg sad alene og lo højt flere gange. Af frygt for at komme til at ende som bedemand selv, drager han verden rundt, hele tiden på de billigste pladser ved hjælp af forefaldende arbejde. Men overalt møder han døden, så naturligvis ender han som nygift med at overtage faderens lille, lurvede virksomhed, som han så virkelig får sat gang i. Bogens blanding af realisme så man bl.a. kan høre tresserrocken for sig, og barok humor minder mig meget om John Irving, men tonen er helt Spences. Jeg gøs, lo og lærte en masse om ligbehandling fra Edinburgh over Yukon til Madras.