Fra bogens danske udgivers side er målgruppen nok alle de, der er glade for spænding/krimi-romanerne i den "skandinaviske" genre, forfatteren ønsker if. et "efterord" med spændingsromanens dramaturgi at fortælle læserne om den grusomme virkelighed, den vi oplever i dagspressen, om alle de familietragedier, om alle de sager hvor overgreb mod kvinder er hovedingrediensen.
Vi kender Wennstam fra Smuds, 2008, et flammende kampskrift i krimiskikkelse mod købesex. Her er journalistpigen Maria igen hovedperson, hun har købt hus sammen med Tobias, også journalist. Nu gælder det villaidyl med deres 2-årige datter. Men det viser sig, at husets forrige ejer sidder fængslet for at have skudt sin kone. Maria er p.t. arbejdsløs og gribes vildt af historien, hvad lå der bag? Samtidig krakelerer forholdet til Tobias, vejen til drama er åben. Vi møder også den feminine og skarpe statsadvokat i en sag om muligt æresdrab. Wennstam fortæller ubesværet, dialogerne fungerer, figurerne er levende, og man er som læser faktisk spændt på udviklingen. Læseren skal bare være klar til et samfundsengagement så stort, at det næsten overdøver plottet.
Wennstam har næsten opfundet sin "egen genre", selvom Sjowall & Wahlöö i sin tid også skrev samfundskritisk, og fx Roslund og Hellström gør det, men de når ikke hendes debatniveau.
Hvis læseren er rede til kraftig holdningsbearbejdning, er det en velfortalt historie.