Gøgeungen

Karen Zimsen er kendt som social- og familierådgiver og forfatter til faglige bøger, men her fortæller hun sine erindringer i en springende form, hvor man savner mange flere mellemregninger og mere faglig uddybning. Læserne vil være familie, klienter og andre, der kender Zimsen fra faglige sammenhænge.

Karen blev født i 1930 og straks givet væk til lægens rengøringskone. Hun voksede uvidende om dette op hos sine adoptivforældre i ydmyge omgivelser på Østerbro. Da forældrene bliver bestyrere af HIK tennishal i Gentofte, kommer hun tæt på andre sociale samfundslag og oplever mobning og følelsen af ikke at passe ind. Karen er en fighter, begavet med talent for tennis, sang og skuespil. Det er ikke den sociale, men den biologiske arv der sætter sit præg på denne pige med masser af spræl, gåpåmod og socialt engagement. Trods sit ønske om at læse medicin, bliver det til socialrådgiveruddannelsen, og hun fortæller kort fra sine første jobs hos bl.a. Mødrehjælpen. På privatfronten oplever hun stor sorg, da hun mister sin første mand allerede som 27-årig og står alene med to små børn. - Man bliver forpustet af at læse om alle Karens meritter, og faktisk ville man gerne have læst meget mere og prioriteret om forfatteren til Samtalen som værktøj og Bare jeg havde vidst.

Hanne Reintofts Et liv - manges liv er emne- og tidsmæssig sammenlignelig, men i en anden liga.

En lidt for overfladisk og springende erindringsbog, som gemmer på mange godbidder, der kunne være foldet ud.

Read the full assessment