I Orla Klausens andet album om Gøngehøvdingen 'frit efter Carit Etlar' står Kulsoen i centrum. Hun introduceres i et mesterligt komponeret opslag og fremstår i historien som rå, intrigant oggrådig, men også som særdeles blodrig og modig. Historien indeholder beretningen om de 50.000 rigsdalers tur til København, indsyet i en hjort. Vi oplever Svends tilfangetagelse og truendehenrettelse på Jungshoved Slot, befrielsen incl. samtalen med Ib skjult i Fadervor og kaptajn Manheimers død 'hverken til lands eller vands'. Pengene kommer vel til byen, men Kulsoen går stadigfrit omkring! Albummet virker særdeles godt gennemarbejdet. Miljøerne er præcist tegnet, personerne står skarpt og brugen af mange små billeder fortætter begivenhederne. Farvelægningen står præcistog understreger oplevelsen af menneskene i den frosne natur. Teksten kan læses fra ca. 12 år og virker mere tidstro end i 1. album. Læserne får en god, individuel oplevelse og vil med spænding sefrem til det tredie album.