Dette er en god fortælling og en nødvendig bog; den er også kompliceret og kræver meget af sin læser: Gang på gang bremses man i læsningens forslugenhed af lange samtaler mellem romanens personer om historie, kultur og litteratur, så man sidder dér og ønsker, at man vidste meget mere om de ting. Og dét er nok ikke det værste, en bog kan gøre. Den handler om syv kvinder i Stockholm, der har dannet en samtalegruppe, hvor de diskuterer verdens beskaffenhed. Synsvinklen skifter hele tiden mellem de syv, og det giver et mylder af forskellige tråde, som tilsammen danner romanens væv. Både teksten og kvinderne har som forlæg Eyvind Johnsons trilogi om Krilon (1941-43), hvor netop samtalen og ræsonnementet står som det, der skal bevare vores kollektive hukommelse og sikre humanismens overlevelse. De skiftende synsvinkler og den dialogiserende form findes i flere af Ekmans romaner, der til gengæld ofte har en krimi-intrige til at opbygge spændingen. Her er krimi-intrigen kun en enkelt tråd i handlingen, og det giver øget fokus på de reflekterende passager. Derfor er denne roman sværere tilgængelig end for eksempel Hændelser ved vand (1994).