Books / fiction for children / roman

Gogo på lejrtur


Description


Gogo og kammeraterne skal på kanotur. Det gider de ikke rigtig, men der sker en masse på turen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Aug. 2009

By

By

Mads Overmark

d. 17. Aug. 2009

Bogen henvender sig til børn omkring 9-10 år og kan anvendes som fritidslæsning.

Dette er den fjerde bog i serien om Gogo og hans kammerater. De skal med klassen på kanotur. Det er ikke noget de ser frem til, men det bliver en begivenhedsrig tur. Drengene prøver kanoerne af ved midnatstid og strander på en ø, hvilket resulterer i en pinlig tilbagetur. De "mooner" nogle tyske turister. Det ender også galt. Endelig kommer de næsten i slagsmål med nogle af de lokale drenge. Hver gang er det deres hårdt prøvede lærere, som må redde dem ud af problemerne. En handling som sikkert vil falde i en del børns smag. Gogo er fortælleren, og sproget er meget fint i tråd med den måde børn i 10-års alderen taler med hinanden. Fortællingen er ledsaget af farveillustrationer af Erik Petri.

Bogen ligner de andre i serien om Gogo med det ligefremme sprog og humor. Layout og illustrationer er også i samme stil.

En sjov gang uforpligtende underholdning, som målgruppen vil kunne lide.