Hvis man som læser forventer et gennemgående lyrisk jeg, der taler med én stemme ud fra et veldefineret centrum, må man justere sine forventninger ganske grundigt når det drejer sig om Mette Moestrups (f. 1969) anden digtsamling. Her tales med mange stemmer i en legende, ironisk stil, der blander højlitterære referencer med tegneseriefigurer og erindringsfragmenter. Digtene er struktureret i tre afsnit, ("Drenge og piger", "Dolores, Dolores" og "Golden Delicious"), der eftegner et udviklingsforløb fra barn over teenager til voksen kvinde. I alle tre dele er det identitetens og kønnets skiftende former der undersøges: Barnets identifikation med tegneseriernes og eventyrenes figurer, teenagerens opdagelse af kønnet og seksualiteten og den voksne kvindes identifikationer og slægtskaber med en række af litteraturhistoriens berømte kvinder, bl.a. Sapfo og Emily Dickinson. Det er reflekterede digte, som interesserer sig for de sproglige og litterære former, kønnet og begæret fortolkes i, men samtidig er de humoristiske og ganske respektløse i deres postmoderne blanding af højt og lavt, patos og ironi. En blanding som ikke mindst den yngre generation af lyriklæsere har forudsætningen for at acceptere og forstå.