Books / nonfiction

Golf - det dybe mysterium


Description


Bogen fører læseren gennem det mentale, det spirituelle og det mystiske niveau i golfens univers sammen med praktiske råd til forbedring af golfspillet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Carsten Güllich-Nørby

2007

Naturligvis for golfinteresserede, der søger lidt mental inspiration bag alt teknikken, og lidt bredere til andre sportsinteresserede, der interesserer sig for mental træning og som ikke mindre vigtigt er åben overfor en evt. spirituel dimension også i sportens verden.

Cand.mag. og NLP-terapeut forsøger her at afdække i en anderledes spirituel krimiform, hvad der måske underbevidst tiltrækker så mange mennesker til golfsporten. Forfatteren har tidligere bl.a. skrevet Det imaginale livssyn : introduktion til en kreativ tænkemåde, 2005. Golf som mentalt og ikke mindst som spirituelt fænomen afdækkes gennem analyser og deduktion. Forfatteren opstiller først et skema for sin søgen, der opdeler golf i en konventionel resultatorienteret del, og i det hun vælger som fokusområde, og kalder "personlighedsorienteret golf". En yderligere opdeling er så i en mental og en spirituel side. Herefter søger forfatteren at afdække aspekter af henholdsvis den mentale og spirituelle side af golf. I forordet skriver hun bl.a.: "I bogen beskriver jeg min egen personlige vej, og den rummer både psykologiske elementer, der tilsat lidt NLP og et par filosofisk betonede betragtninger har givet mig nogle indsigter, som har øget min glæde ved golf, og som forhåbentlig kan bidrage til læserens udbytte af spillet uanset handicap og fysisk eller teknisk formåen.".

Der findes mange bøger om golf, men ingen som denne med fokus på golfs spirituelle side.

Meget anderledes spirituel golfbog.