"På sit seneste album, Good and Green Again, støver han fortidens glemte folkesange så smukt af, at det faktisk bliver tvivlsomt, om støvet overhovedet nogensinde havde lagt sig ... Good and Green Again tæller ni numre, hvoraf der også er et par originale kompositioner. Materialet varierer fra kortere instrumentale motiver, over sjælere, til et langdigt-agtigt heltekvad. Det har alt sammen rod i den nordamerikansk folkemusiktradition, men trækker også på nyere stilarter med både fyldig countryæstetik og sjælfulde beats. Overordnet er den harmoniske pallette meget traditionel og elegant, om end lidt uoverraskende".