"Trapbeats, emo-fornemmelser, en kronisk slidt stemme og (overdrevent) melodramatiske tekster mødes på måske ikke årets bedste album, men et af dem, der ramte tidsånden bedst. Den unge emo/Soundcloud-rapbevægelse er allerede gået igennem mere end hvad godt er og brændte nærmest ud, før den peakede. 2018 var præget af angst og sorg, og Juice WRLD blev et af samlingspunkterne for en depressiv, xanax-poppende Generation Z, der mest reagerer på følelser og moods fremfor formfuldendte værker. Et dragende, næsten for meget album, der på smuk, tragisk vis taber sig selv i stoffer, håbløshed og heartbreak".