Books / nonfiction / vejledninger

Google Analytics : bogen om online resultatmåling


Description


Hvordan du installerer, tilpasser og anvender Google Analytics - og dermed opsætter et fuldautomatisk analysesystem, hvor du hurtigt kan se statistik om trafikken på dit websted.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Sep. 2009

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 7. Sep. 2009

Målgruppen er alle der arbejder mere eller mindre professionelt med hjemmesider, og som søger et analyseværktøj til brugen af hjemmesider. Det kan være virksomheder med netbutikker, eller det kan fx være et bibliotek med egen hjemmeside.

Præsentation af Google Analytics, der er et program med værktøjer til online resultatmåling af websteder. Programmet er gratis, og bogen forklarer hvordan man installerer, trimmer og tilpasser programmet til et givet brug. Læseren guides igennem fra registrering af Google-konto over installation til brug. Når man så en gang har installeret og opsat systemet har man faktisk et fuldautomatisk analyseværktøj kørende til løbende analyse af ens websted. En af de funktioner programmet indeholder, er en grundig analyse af de besøgende man har på det givne websted, her er et begreb som loyalitet et nøgleord. Om hvorfor man løbende bør analysere skriver forfatteren, der er erfaren edb-mand, forfatter og softwareudvikler, bl.a. i sin introduktion: "Når man udgiver materiale på internettet, vil man gerne have, at der er nogen som læser det - ellers kunne man lige så godt have sparet sig besværet med at lave materialet." Og det kan man da bestemt ikke modsige.

Der findes ikke andre så grundige introduktioner til online resultatmåling på dansk, og ikke andet om Google Analytics.

Relativ tilgængelig introduktion, der kan bruges bredt til seriøst arbejde med websteder.