"Hvad er det, der gør Jessos debutalbum 'Goon' så appellerende? Jeg tror, det er kombinationen af en ung og særdeles nærværende stemme, der som sangskriver uimponeret og uden bagtanker fylder frisk luft og ungt blod på endog temmelig gamle flasker ... Det kunne alt sammen have været lige så corny som ærligt, hvis det ikke var, fordi Tobias Jesso Jr. også åbenbarer en virkelig fin og sårbar side.' Just a Dream' er det rene guld, og ' Bad Words' er simpelt hen en supersart dirrende kærlighedssang, hvor den diskrete forvrængning af vokalen passer til tekstens fortrydelse og bøn. "Won't you come on home?". Spørgsmålet er ikke just nyt, men jeg har ikke hørt bønnen udtrykt så insisterende længe".