Götz og Meyer

Albaharis første roman på dansk Lokkemad, 2000, handlede om forfatterens forsøg på at afklare sin mors skæbne, fanget som hun er i jødeforfølgelser og udryddelser i det nazistiske Europa. En mageløs fortælling som Albahari i denne roman igen tager fat på. Den 50-årige fortæller, lærer og træt af livet, beretter den tragiske historie om udryddelse af jøderne i Beograd. Götz og Meyer er de to chauffører, der i deres Saurer-lastvogn gasser tusindvis af jøder, uden nogen form for samvittighed, det er blot et job, der skal udføres, og den ondskab de repræsenterer er blot den grå hverdag, rutinen som skal følges uden tanke for de menneskelige lidelser. Som i Lokkemad er dette en roman uden kapitler eller afsnit, det hele strømmer fra læreren, som anskuer al denne ondskab fra sit eget synspunkt, det absurde og det hverdagsagtige, hvor synsvinklen veksler mellem Götz, Meyer og fortælleren, som er den, der iscenesætter hele fortællingen, som griber læseren om hjerterødderne. Hvordan kunne det ske, og hvordan kunne det være forhindret? En gribende fortælling, der med sin fortællerstemme i et langt surrealistisk, ordknap og enkelt sprog formidler denne grusomme akt, hvor embedsmænd slår uskyldige mennesker ihjel, som var det blot et almindeligt arbejde. Flot fortalt, nærmest ulideligt, og sprogligt meget gribende. En smuk roman om et ubehageligt emne.

Read the full assessment