Books / fiction / roman

Grænseløs : erindringsroman. Bind 2


Description


Uni: Om at læse historie, russisk og kinesisk - og egentlig helst ville læse det hele. Om fester og eksperimenter med hash og andre stoffer, om at være redaktør for Studenterbladet, vikar på Aktuelt og om at debutere som forfatter. Greyhound: 1960'erne er begyndt at træde i karakter. På en lang rejse rundt i hele USA med Greyhound-bus møder vi Mississippi Riders og Vietnam-demonstrationer, og vi kommer indenfor til Goldwaters nomination, samtidig med at vi følger demonstrationerne mod den republikanske kandidat udenfor: Aktuelt: Fortælleren holder pause i studierne og er ude som vikar på københavnske kommuneskoler og arbejder som journalist på Ritzaus Bureau og Aktuelt, hvor han bliver sat på mange sære opgaver.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 17. Mar. 2014

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 17. Mar. 2014

Letlæste erindringer, som nok skal få jævnaldrende til med længsel og dybe suk at tænke tilbage på ungdomstiden i 1960'erne.

Den flittige forfatter og oversætter Arne Herløv Petersen er et kendt navn på bibliotekerne, og med sin "erindringsroman" i fire bind genkalder AHP sit liv, og han er en rigtig god historiefortæller. Bøgerne er tidligere udgivet som e-bog, og udkommer nu på papir. Denne lektør har læst de to første bind, som omhandler barndommen og skolegangen på Bernadotteskolen, gymnasieårene på Nørre Gymnasium og USA-opholdet i Milwaukee med AFS. Ligeledes er de første studieår på KU beskrevet, hvor AHP studerer sociologi og russisk. Dertil kommer et meget aktivt politisk engagement i SF og Studentersamfundet. Parallelt med alt dette følger vi ikke mindst AHPs sejre og nederlag hvad angår det andet køn, som volder ham mange kvaler og bekymringer. AHP er uhyre belæst og særdeles godt begavet, og hans pen løber let og kan ramme mange morsomme episoder fuldstændig rent. Det er spændende at følge hans liv og de fine tidsbilleder, om end en række passager med fordel kunne have været strammet og forkortet. I klargøringen anbefales flapperne bevaret, for her står den tekst, der burde have stået på den anonyme og tomme bagside.

Det ligger lige for at sammenligne med Karl Ove Knausgårds Min kamp, der med Hans Hauges udtryk kan kaldes "fiktionsfri fiktion".

Meget velskrevet "erindringsroman", hvor Arne Herløv Petersen fortæller om sit barndoms- og ungdomsliv.


Politiken

d. 4. May 2014

By

By

Jes Stein Pedersen

d. 4. May 2014