Græsset på min grønne vej

Forf.s udsigtspost er kvistvinduet i hendes og Niels E. Nielsens hus i deres landsby på Stevns: herfra holder hun øje med sit sted og dets indbyggere og kommenterer deres færden. Naboer, børn,hunde, naturen, familien - det er det nære og fortrolige, det stilfærdige liv i en landsby, hvor man endnu føler forpligtelse over for hinanden (eller kommer hinanden ved, som det hedder pånu-dansk). Som forf.s 3 tidligere bøger er også denne fra afdelingen for små forløb, opdelt i ganske korte kapitler. Det lidt idylliserende lurer lige om hjørnet, f.ex. i hendes sprog, hvor entilbøjelighed for det djærve kan blive en manér: en dreng hedder en knægt, min datter er min tøs, man går ikke men tramper eller traver, man cykler ikke men hjuler o.s.v. Mange lånere er glade forden snusfornuftige kone, der så tydeligt holder af livet, som det er og beskriver det så fordringsløst.

Read the full assessment