Granatæblet

Bogen henvender sig til læsere med interesse for renæssancen og især Christian IV og hans børns betydning i europæisk historie.

Bogen skildrer Chr.IV's tre hold børn, hans børnebørn og oldebørn og deres færden på den europæiske scene. Blandt disse er Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt og deres 10 børn centralt placeret. Især er det yngste barns livsbane som vicekonge i det tysk-romerske kejserrige skildret. Hans søn endte som ungarsk hof- og statskansler og udenrigsminister hos kejserinde Maria Theresia. Skildringen kommer vidt omkring og nogle gange for vidt, når Flemming Hørnø vil give baggrunden for den europæiske historie. Bogen er underholdende skrevet, men den er illustreret med nogle meget grumsede kopier af malerier, stik o.l. Titlen hentyder til, at granatæblet er symbol på frugtbarhed. Hørnø er tidligere jagerpilot og jurist i Århus Statsamt.

Hørnø har tidligere udgivet nogle historiske romaner bl.a. Jeg er Rantzau, 2009. Seneste udgave af Leonora Christines Jammersminde er fra 2010 og Steffen Heiberg har skildret Corfitz Ulfeldt i Enhjørningen Corfitz Ulfeldt, 1993.

Bogen giver et spændende indblik i en side af Chr. IV's historie, som ikke er så velbeskrevet. Den udfylder dermed et hul i den historiske litteratur, hvor den pga. sin form også kan læses som en historisk roman. Uheldigt er det dog, at den ikke er forsynet med kilde- og litteraturhenvisninger, og at der ved de grumsede illustrationer ikke er angivet hvem maleren er.

Read the full assessment