En dokumentarisk tv-serie, på tre timer, om Great Barrier Reef i Australien. Den vil interessere en del børn fra 12 år og voksne.
De tre afsnit fortæller informativt om de 2000 km rev fra det ydre rev indtil mangrove sumpene og regnskovene, det på mange måder hænger sammen med. Monty Hall hedder fortælleren, han er marinebiolog og dykker. Vi er med under vandet og ser de smukke fisk og andet liv på revene. Der fortælles om revets struktur, liv og betydning i økosystemet og om habitatets særlige vilkår for fx fugle og andet dyreliv, og om arter der især eller kun lever her. I det andet afsnit fortælles om den natur og økosystem på land, kyster, regnskove og sumpe, som revet er en del af. I tredje del fortælles om Great Barrier Reefs sammenhæng og betydning for planetens vejr, og dyrearter, som fx havskildpadderne der rejser over lange afstande for at lægge æg på fx Raine Island, og hajer og hvaler der finder en slags "helle" ved nogle af øerne for fx fiskeri. Men det øgede antal cykloner i verdensdelen er også ødelæggende for dele af revet, men hvis ikke al liv forsvinder kan revet også hele sig selv over tid ved at livet spreder sig igen. Det er en fascinerende serie med flotte optagelser og spændende viden.
BBC Earth producerer flere serier som denne, om andre særlige økosystemer som dette, bl.a. med David Attenborough, fx Madagaskar.
En fascinerende og informativ serie om et særligt stykke natur i Australien, som hænger sammen med jordens økosystem.