Books / nonfiction

Grib fremtiden


Description


Historisk gennemgang af den kommunikationsteknologiske udvikling fra Gutenberg til www, præsentation af nutidens sociale medier samt bud på fremtidens informationsteknologiske platforme.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Nov. 2011

By

By

Jytte Bræmer

d. 11. Nov. 2011

Bogens målgruppe er Senior Digital Natives, folk fra 50 år og opefter.

Bogens formål er at motivere den ældre generation til at tage aktivt del i kommunikationen på de sociale platforme, så deres livskundskab også her bliver bragt i spil, således at disse platforme ikke udelukkende bliver de unges arena. Bogen giver i første afsnit et historisk rids af hele den kommunikationsteknologiske udvikling fra Gutenberg til www. Dernæst præsenterer CH udviklingen og det nutidige landskab af de sociale medier. Endelig giver han bud på fremtidens informationsteknologiske platforme. Facebook har en fremtrædende rolle, og der beskrives forskellige måder at anvende det på, ulemper og potentialer diskuteres, og en kort vejledning i at oprette en profil og komme i gang indgår også. Det er ikke en bog for den helt blanke begynder, dertil er den for overfladisk og forudsætter for mange begreber som velkendte. Det er en kraftig opfordring til at blive en del af den nye medieverden, en spændende appetitvækker, som dog ikke kan stå alene. Der skal for manges vedkommende mere aktiv hjælp til for at komme i gang.

Schultz Hansen: Årgang 2012, 2011, beskriver hvordan de generationer, der aldrig har oplevet et liv uden internet agerer, og hvordan deres adfærd er påvirket af medierne. Denne har en helt anderledes vinkel, men de to kredser trods det om samme potentielle mediemæssige generationskløft.

En bog for den ældre generation med en opfordring til aktivt at tage del i de nye sociale medier.