Grin for pokker

Både på for- og bagsiden gør forfatteren sig umage for, at læseren skal forstå, det her er en meget satirisk og vittig bog, så man føler sig uvilkårlig helt humorforladt, når man ikke ka grine sig høj og flad over den. Den bruger "unuancerede ord, grove grimasser og grimme billeder fra den gode fortid og skønne nutid i den bedste af alle verdener". For så vidt er der bevidsthed nok om humorens og ironiens mulige virkefelt, sammenstødet mellem uforenelige, modsætningsfyldte størrelser, hvorved der etableres en underforstået samtale mellem afsender og modtager. Tærsklen for samtaler af den art er selvsagt meget variabel efter smag og behag. Imidlertid finder jeg ikke, at det lykkes et eneste sted at trække gnister af den spænding, som siges at ligge i digtene, fordi de hverken i udtryk eller indhold virkelig skaber karambolager af det omfang omslaget lover. De virkninger som tilstræbes er alle så forslidte og netop unuancerede, at man kender dem indtil bevidstløshed. Til gengældgår der en sjælden gang en ren tone poesi igennem.

Read the full assessment