Inspirerende grøn verdensmad med fokus på spændende krydderier og lækre råvarer. Retterne er for alle, der holder af at forny sig i det plantebaserede køkken.
Grøn kogebog, hvor særligt krydderiblandingerne fremhæves og forklares. Her er madopskrifter fra næsten alle verdenshjørner som "Gallette med spinat og ost" fra Frankrig, "Baba Ganoush" fra Mellemøsten og "Empanadas med majs" fra Mexico. Her er både klassiske, kendte vegetarretter og grønne udgaver af retter, der normalt indeholder kød. Opskrifterne er ledsaget af farvefotos, ca. tilberedningstid samt angivelse af hvor stærk maden bliver, hvis man følger opskriften. Registret bagerst i bogen er inddelt geografisk, og her finder man også et leksikon over de mere ukendt ingredienser, der bruges i nogen af opskrifterne.
De smukke farvefotos får tænderne til at løbe i vand, før man når at kaste et blik på opskrifterne, og det er dejligt befriende, at opskrifterne ikke er begrænset af landegrænser eller verdensdele, men har fokus på de gode råvarer og det grønne køkken.
Andre lækre grønne kogebøger er fx Aamanns grønne køkkenHverdagsvegetar og Hverdagsvegetar, der begge har opskrifter på grøn hverdagsmadAndre lækre grønne kogebøger er fx Aamanns grønne køkken og , der begge har opskrifter på grøn hverdagsmad.