Books / nonfiction / biografier

Grotowski : konceptet, myten og skuespillerne


Description


Om den polske teaterinstruktør Jerzy Grotowski (1933-1999). Om hans teatre, hans teorier og hans selviscenesættelse. Og om hans eksperiment med "det fattige teater", hvor alt det ydre var skåret væk og skuespilleren sat i centrum.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Aug. 2012

By

By

Torben Wendelboe

d. 22. Aug. 2012

Værket henvender sig til et publikum med bred interesse for teatret og dets teori og praksis.

Ulla Holtegaard tegner i dette værk et portræt af teatermanden Jerzy Grotowski på baggrund af grundig research. Grotowski fortsatte på mange måder Stanislavskijs teaterpædagogik i sit eksperiment med "det fattige teater", hvor alt ydre var skåret væk og skuespilleren sat i centrum; hans teaterarbejde havde fire grundideer: arketyper, sceniske modstykker, improvisationer og montage. Hans indsats anerkendes og udvikles over hele verden - også efter hans død i 1999. Her i Danmark har vi Odin Teatret som eksempel. Holtegaard skildrer historien, hans teatre, hans teorier, hans selviscenesættelse, og det er en meget spændende fremstilling. Værket slutter med helt centrale interviews dels med Grotowskis legendariske skuespiller Rena Mirecka og dels med Odin Teatrets Tage Larsen og Iben Nagel Rasmussen. Det er meget perspektiv givende. Det er en overbevisende fremstilling af en unik teaterindsats, den absolut fyldigste på dansk. Med biografi, noter, litteratur. Enkelte sort-hvide fotos.

Ulla Holtegaard har tidligere udsendt den parallelle Antonin Artaud, 2008, og værket er fuldt anvendeligt som dette, fx i samspil med Odin teatret : et dansk verdensteater, 2012, Barba: Land of ashes and diamonds, 1999, eller fx Brestoff: Scenens læremestre og deres metoder, 1999.

En meget velkommen og væsentlig tilføjelse til vores teaterlitteratur på højt fagligt niveau.



Information and editions