Grovæderen

En fremragende billedbog skrevet af fortæller og folklorist Eske K. Mathiesen. Glæden ved den mundtlige fortællestil gennemsyrer teksten, som i al sin sanselighed appellerer til fortælling. Hovedpersonen er grovæderen, som levede for så længe siden, at det lige så godt kunne være løgn. Han sætter enorme mængder mad til livs: 12 retter brunkål, en hel tønde smør, en ko, samt en hel vognfuld kirsebær, sidstnævnte dog til kirsebærkonens store fortrydelse, da hun må se sin drøm om en ny gruekedel forsvinde ned i grovæderens mavesæk. Sammen går de til kobbersmeden og slår en handel af. Hvis grovæderen kan skide smedens største gruekedel fuld, må de beholde den. Gruekedelen fyldes, endda med top, og da kirsebærrene endnu er hele og pæne, vaskes de og sælges igen. For hvad folk ikke ved, har de ikke ondt af. Kirsebærkonen får sin gruekedel, og alt ender i fryd og gammen. En grovkornet, sanselig og komisk historie om en tynd mands voldsomme appetit og alt hvad dermed følger af overdrevne bøvse og pruttelyde. Illustrationerne er resultatet af en designopgave i Kolding. Tegningerne er herligt groteske og fandenivoldske og følger dermed grådigheden og komikken fornemt til dørs. Bogen vil more børn og voksne fra 5 år og er en oplagt højtlæsningsbog.

Read the full assessment

Billedbogen vil fascinere børn fra 4-7 år, nogle af episoderne vil de elske. For når meget kommer ind gennem munden, så må meget ud gennem enden, og det bliver ikke kun til prut og bøvs. Den lille tynde mand har en gevaldig appetit, fx spiser han 12 portioner dagens ret og en skibsladning smør. Hans appetit giver ham kontakt med andre personer og usædvanlige oplevelser. Forfatteren, skrev i 2000 Skatten i højen, fortæller den spektakulære og eventyragtige historie så den fremstår komisk og noget grovkornet i et levende sprog med ordspil og herlige ord at smage på. Historien er fortalt med en ro og i et nøgternt sprog der giver et interessant modspil til de opsigtsvækkende, veloplagte illustrationer. Det er Erik Petris, fra Designskolen i Kolding, første billedbog. Hans vilde, fantasifulde streg og de grelle farver med en mat overflade tiltrækker øjet allerede på forsiden. De brede penselstrøg indeholder mange farvenuancer, og der er anvendt bred brun konturstreg. Han bruger varieret perspektiv og størrelsesforhold, og stregen er overdrevet og karikeret. Illustrationerne er påtrængende og voldsomme. Bare på udseendet kan man næsten lugte prutten. Man morer sig over detaljerne og fascineres af motiver og de mærkeligt udseende personer.

Read the full assessment