Books / fiction for children / roman

Grums eventyr


Description


Grum elsker at hade børn. Han får chancen for at slippe af med en flok af dem, men han bruger den ikke. Hvorfor mon?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2009

By

By

Mads Overmark

d. 14. Sep. 2009

Bogen henvender sig til børn i 4.-5. klasse og kan anvendes som fritidslæsning eller som en del af et læsekursus. Den kan også bruges til oplæsning i 3.-4. klasse. Både bog og børn vil være tjent med en form for formidling af en voksen.

"Selvom man hedder Grum til efternavn kan man jo godt være en fin fyr. Men det var Grum så ikke", begynder bogen, og så har læseren en god idé om tonen i bogen. For det er en noget anderledes fortælling om manden, der har brug for at hade børn, og som får chancen for at befri verden for dem. Han benytter den ikke, og måske fortryder han det til sidst. En historie med sproglige underfundigheder og vendinger i handlingen, som gør læsningen til en god oplevelse. Det er ikke en bog som børnene drøner lige igennem, og der er sikkert også en del, der vil synes, at den er underlig. Derfor er der et behov for formidling. Illustrationerne er lavet af Cato Thau Jensen, og de understreger historiens let groteske univers.

En ret enestående fortælling.

En skæv og underfundig fortælling, der kan skabe lidt sund undren hos børnene.