Grundkompetencen : et anerkendelsesfilosofisk og anerkendelsespsykologisk perspektiv på kompetencediskussionen

Hvordan udvikler man kompetencer på anerkendelsens betingelser? En væsentlig drivkraft i arbejdslivet og til kompetenceudvikling er behovet for anerkendelse. Gennem anerkendelsen skabes udvikling af mennesker, viden og praksisfællesskaber, ligesom det er de gensidige anerkendelsesrelationer, der skaber sammenhængskraft i organisationer. Derfor er evnen til anerkendelse en grundkompetence i vidensamfundet. Anerkendelsesrelationer er imidlertid krævende. Det kræver, at vi kan tåle, ja optimalt set opsøger og udforsker forskelle og uenigheder som en kilde til udvikling. Det fordrer en kompleks kompetence af åbenhed og lukkethed, af blottelse og beskyttelse. I denne ph.d. afhandling analyseres og diskuteres med afsæt i Hegel, A. Honneth, D. Stern og H. Kohut centrale temaer i diskussionsfeltet omkring kompetencer. Hvordan tager man højde for den øgede medarbejdersårbarhed i kompetenceorganisationen? Hvad er harmoni i organisationer og er det et mål i sig selv? Hvad vil det sige, at kompetencer er personlige? Hvordan øges sammenhængskraften i organisationer?