Ved at anvende statik, styrke- og materialelære, når man konstruerer eller ombygger en konstruktion, kan man dimensionere det, så det kan holde til de forventede belastninger, der opstår når produktet anvendes. Bogen gennemgår teorien for den grundlæggende styrkelære og er opdelt over fire kapitler: Dimensionering, Profiler, Indre kræfter og Samlinger. Bogen gennemgår gode råd om konstruktion, bevidst svageste led, tyngdepunkt, inertimoment, modstandsmoment, fra kraft til spænding, de forskellige spændingstyper, samt nedbøjning, forskydnings- og momentkurver for simple bjælkekonstruktioner. Bogen afsluttes med bolte- og svejsesamlinger samt ti cases, hvor teorierne i bogen kan anvendes. Denne bog er den anden af tre grundbøger inden for faget konstruktion. Trilogien er tiltænkt ingeniører, arkitekter, maskinmestre, produktudviklere, konstruktører, designere, håndværkere, HTX-studerende og andre, der beskæftiger sig med konstruktioner.