Kernen i Grundtvigs historiesyn er det nære forhold mellem ordet, ånden og historien, og her viser hans egentlige originalitet sig. Heraf udspringer tanken om folkehøjskolen, og derfor har der gennem tiderne været stor interesse for at undersøge dette. Hovedformålet i denne bog er at belyse og karakterisere Grundtvigs historiefilosofi i dens sammenhæng med europæisk historiefilosofisk tradition, som den udviklede sig i oplysningstiden. Grundtvigs historiefilosofi har rødder i 1700-tallet, især knyttet til den tyske tradition (Herder, Fichte, Grundtvigs fætter Steffens osv.), men forf. viser også, at Grundtvig indskrev sig i rækken af europæiske oplysningsfilosoffer. Dermed anerkendes, at Grundtvig også på dette felt havde betydning uden for Danmarks grænser. Den digre og vægtige disputats henvender sig til fagfolk, men den interesserede amatør kan også være med. I sagens natur er det ikke let læsning, men det må siges, at forf. i folkeoplysningens ånd betjener sig af et smukt og klart sprog. Jeg tror, at Grundtvig ville have sagt: "Mester Ole Vind".