Bogen sigte er at skildre de nye religiøse bevægelser som et religionshistorisk fænomen og dermed anskuet udfra den videnskabelige religionsforsknings principper. Specielt behandles: Iskcon (Krishna-bevægelsen), TM, Scientology og Unification Church (Tongil). Bevægelserne sættes i forhold til deres hovedtradition (her: hinduisme og kristendom) og til hinanden (afvigelser/ligheder). Der ses desuden på deres mytologi, ritualer og medlemsskare (kernemedlemmer/sympatisører). Da den offentlige holdning til disse bevægelser generelt er præget af frygt og fordomme, gør Mikael Rothstein en del ud af at behandle kritikpunkterne: det økonomiske og politiske engagement og lederskikkelserne. Både fra kristne grupperinger og pressens side har der været beskyldninger fremme om hjernevask af nye medlemmer, selv om religionsociologer og psykologer ikke har fundet det påvist - og MR afviser da også disse påstande! Der ses også på modforanstaltningerne: kidnapninger og 'deprogrammering'. Bogen ervelskrevet og tilgængelig trods sit høje faglige niveau. Mange ord og begreber forklares, og bagest i bogen er der en fyldig litteraturliste. De nye religiøse bevægelser behandles grundigt og fair. En god og veldokumenteret bog om et populært emne. Titlen Gud er blå henviser til Iskcon: i sin oprindelige fremtrædelsesform var Krishna blå som himlen før monsunregnen - og han fremstilles således på mange billeder.