Books / nonfiction for children / nordiske gudesagn

Guden Thor


Description


Genfortælling af beretningerne om da Thor må iklæde sig kvindeklæder for at få sin hammer tilbage fra jætterne. Om rejsen til Hymer, sejren over Midgårdsormen, rejsen til Udgårds-Loke og kappestriden med jætterne.

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 27. Jan. 1998

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 27. Jan. 1998

Bogen indeholder en samlet og revideret udgave af de tre Thor-billedbøger fra 70'erne. Det er blevet en pragtudgave af alle de gode historier om superhelten med det voldsomme sind, der her skildres som ikke bare en brovtende slagsbror, men som et menneske, der også kender tvivl og valg og konsekvenser. Det er en udgivelse, der henvender sig bredt til alle aldersgrupper fra længe inden skolealderen og uden grænse den anden vej. De skiftende dramatiske, sjove og spændende hændelser fortælles mundret og bredt berettende i et roligt fremsættende sprog med brug af nutidsformen til at skabe tæthed i fortællesituationen og solidaritet med den ikke altid lige heldige Thor. Og så de billeder! Hvert af de store opslag er en overrumplende oplevelse! Og alligevel er de alle så ganske selvfølgelige og bare helt rigtige. Børnene vil billedlæse med store øjne, få fantasien i flugt og digte videre over alle de billedelementer, der supplerer og udvider teksten, og også den voksne kan opleve illustrationerne som de enestående kunstværker, de faktisk er. Skønt udført med tre forskellige teknikker er der et selvfølgeligt fællespræg, der viser at for mesteren er teknikken helt underordnet udtrykket.


The libraries' assessment

d. 27. Jan. 1998

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 27. Jan. 1998

Samlet genudgivelse af Spang Olsens 3-bindsværk fra 70'erne om den nordiske tordengud og heltefigur Thor. Thors rejse til Udgård var dengang i farver, mens ill. i Thor og hammeren og Thors rejser til Hymer var s/h med et kunstnerisk flot til tider voldsomt ekspressivt udtryk. Alle ill. er nu farvelagt og enkelte spejlvendt i forhold til originaludg., og det gør klart en forskel. De storslåede, men nok lidt dystre billeder har fået mere liv og dybde samt flere nuancer, og personerne træder tydeligere frem med særlige karakteristika, udtryk m.v. Alt i alt en fantastisk virkning, som ikke mindst skyldes Spang Olsens fine fornemmelse for at blande farver i den dystre og kølige ende af skalaen med blodrøde, gyldne og gule farver. Teksten er kun ganske let justeret og har bevaret den særlige fortælletone, som giver plads til læserens egen fantasi. Der er en blomstrende interesse for nordiske myter og sagn, der er fulde af saft og kraft, samt ikke mindst fundamentalt gode og spændende historier. Med sine kraftfulde, frodige og poetiske billeder matcher Spang Olsen fornemt det storslåede gudeunivers. En klassiker har fået nyt liv til glæde for nye generationer af børn og forældre. Fra ca.6 år, selvlæsning fra ca. 10 år.


Weekendavisen

d. 6. Mar. 1998

By

By

Pernille Stensgaard

d. 6. Mar. 1998


Berlingske tidende

d. 27. Jan. 1998

By

By

Jens Andersen

d. 27. Jan. 1998


Information

d. 10. Feb. 1998

By

By

Henning Mørch Sørensen

d. 10. Feb. 1998


Politiken

d. 21. Feb. 1998

By

By

Dorte Hygum Sørensen

d. 21. Feb. 1998