Books / nonfiction for children / årspublikation

Guinness world records. Gamer's edition. Årgang 2008


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Mar. 2008

By

By

Lars Aagaard

d. 31. Mar. 2008

Årbog om spil til computer, net og diverse konsoller. For mangen ungersvend muligvis paratviden, for alle andre, inklusiv de ældre årgange, en enestående mulighed for at kunne forstå hvad der bliver sagt. Bibliotekarer og lærere af ældre årgang bør kigge forbi. Skal man til at bygge samlinger op eller restaurere eksisterende, en sand bibel. Og ikke at forglemme, læsemotivation for spilleglade, lige fra de knækker koden. I sandhedens interesse: mest drenge.

Bogen lægger ud med highlights fra 2007 efterfulgt af en hitliste med de 20 mest udbredte spil, fra Halo 3 til The Simpsons. Så kommer et rigtigt godt afsnit om apparatur før, nu og i fremtiden. Hovedafsnittet i bogen er en gennemgang, genre for genre, af de mest udbredte spil, for eksempel kampspil, platformspil, sportsspil, racerspil, rollespil, strategispil og mange flere. Sidst gør-det-selv-afdelingen, USA-firmaet Twin Galaxies' liste over spillere der har toppet, listet spil for spil. Det er ikke for ingenting en Guinness-bog, man kan nemlig søge om at få rekorder optaget i kommende udgaver. Rettelser modtages på bogens hjemmeside, der tilmed rummer et comunity. Broget, men yderst overskuelig layout og opbygning, papir i en lækker, halvtør kvalitet. Elegant halvstift omslag med både billeder og hologramdekoration.

Stoffet bliver løbende behandlet på nettet og i it-tidsskrifter, men er langt mere overskueligt her.

En gave til tilhængere, tvivlere og sågar modstandere. Tænk lidt stort. Udlånsstatistikken vil blive forgyldt.



Information and editions