Books / nonfiction / bibliografier

Guldalderdøtre : frøkenerne Eckersbergs kamp for overlevelse


Description


Maler og professor ved Kunstakademiet, C. W. Eckersberg dør under koleraepidemien og hans fem ugifte døtre må kæmpe for dagen og vejen for at undslippe fattiggården i 1800-tallets København.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2016

By

By

Hamide Kara

d. 22. Sep. 2016

Om fem søstres kamp for overlevelse i 1800-tallets København. For læsere af dansk kulturhistorie.

Forfatter Liss Hansen skriver: "Jeg stødte første gang på Eckersberg døtrenes navne i en beretning fra stiftelsen Krigsraad Mørks Minde, hvor jeg selv har boet i en del år." Stiftelsen blev etableret i 1865 for at tilbyde: "Enker og ugifte Fruentimmer af den bedre Klasse, hvis Kaar i Forhold til deres Stilling ere ringe, frit Husly". Den kendte maler og professor ved Kunstakademiet, Christoffer Wilhelm Eckersbergs død under koleraepidemien medfører, at hans døtre må kæmpe for dagen og vejen for at undslippe fattiggården. "Hovedpersonerne i min beretning er således disse fem kvinder der levede indenfor tidsrummet 1817-1902. For sønnerne formåede at skabe en levevej men døtrene endte deres liv som ugifte damer i Krigsraads Mørks Minde." Beretningen skildrer også, hvordan de efterladte testamenterer malerier og tegninger, både fra faderens og morfaderen Jens Juels hånd, til Statens Museum for Kunst og andre institutioner. Bogen indeholder mange malerier og fotos.

Med afsæt i Eckersbergs og datteren Hedevigs dagbøger, testamente og dokumenter beskrives det Eckersbergske familieliv levende. Bogen er et veldokumenteret og omfattende værk om guldalderens kvinder. Noterne med litteratur- og billedinformation bidrager positivt til læsningen.

Af samme forfatter kan man læse: Krigsrådens datter. Bogen er et kulturhistorisk værk om københavneres liv i guldalderen.