Books / fiction / roman

Guldborg : en overjordisk gyser


Description


Guldborg er gift med en undertrykt mand, der dør, hvorefter liget forsvinder. I sin søgen opdager hun kærlighedens væsen og det pirrende ved dominans og underkastelse. I en anden dimension møder hun kærligheden, som udleves over en tærskel, der måske er døden og måske er selvets nyskabelse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Jan. 2014

By

By

Sanne Caft

d. 17. Jan. 2014

"En overjordisk gyser" der vægter det overjordiske højere end gyset. Den er til de læsere, der gerne vil læse en historie, der bevæger sig ud over de gængse normer og som inkluderer andet og mere end den forklarlige verden i sit univers. Læsere, der forventer at få en klassisk gyserhistorie, vil blive skuffet. Målgruppen er smal, da emnet er s/m, sjælelig udvikling og personlige indre rejser og forfatteren ikke er voldsomt kendt.

Der er en slags understrøm af filosofisk livspraksis, spirituel indsigt og psykologisk udviklingslinje i historien om Guldborg, der hvirvles ind i mystiske begivenheder, da folk omkring hende begynder at dø. Hun finder en nøgle og grænserne mellem den normale, velforklarede virkelighed og det mystiske udvisker sig. Efter mange trængsler og spørgsmål slutter det med en afsked med denne verden og en indtræden i en anden. Skæmmes lidt af slå- og stavefejl, men forsidens gyldne, kyssende par er iøjnefaldende.

Der udkommer mange både skøn- og faglitterære udgivelser på mindre eller egne forlag i denne tid. Forfatteren har bl.a. udgivet Diorama - erotiske historier og fotos, 2009 om sadomasochisme og Pontifex, 2009 om okkultisme. Forfatterskabet bevæger sig i disse kategorier.

Læs den, hvis du vil have en historie, der ikke kører efter de gængse normer og strukturer. Hold dig langt væk, hvis du ikke er til begreber som selvudvikling, og sætninger som "ånd er interaktion" og "ånd er ikke mindst forholdet mellem det dominerende og det tjenende". Til de største biblioteker.



Information and editions