Guldkuglen : fortælling om en ø

Guldkuglen er et smykke, der gør det muligt for bæreren at se over hele verden og gennem alle tider. Oprindeligt er den hentet i et tempel, hvor den hang om en modergudindes hals, og denbringes til øen af en kaptajn, der i den har set sit livs kvinde og kommer for at hente hende. Øen og kvinderne er bogens hovedpersoner. Øen, der oprindelig er et bonde- og fiskersamfund,industrialiseres og forurenes langsomt, indtil den nærmer sig døden, men midt på den står en ask, der giver mindelser om asken Ygdrasil. Ligesom Ygdrasil næres af nornerne og overlever på trods afalle ødelæggende kræfter, næres øens ask af kvinderne, der bærer fødslens og dødens evige cyklus i sig. Fortælleren, som guldkuglen har gjort seende, beretter disse kvinders historie gennem enrække generationer. Bogen er altså en fortælling, dels om vor kulturs skæbne og dels om moderskødets mysterium, der giver et håb om overlevelse trods alt. Det er en stor mundfuld, og handlingen kanda også virke særdeles indviklet,når de mange generationer kvinder passerer forbi, men i andre afsnit bevæger beretningen sig på et drømmeagtigt plan, der føles ganske betagende. En bog, derkræver nogen tålmodighed, men giver tilstrækkelig belønning til, at det er umagen værd at gå i gang med den.

Read the full assessment

Der er altid en lysende energi til stede i Hanne Marie Svendsens romaner og fortællinger. Guldkuglen udkom i 1985, og den er blevet let omskrevet, så fortællerens rolle fremstår klarere, men det har ikke haft virkning på temaerne eller handlingen. En lille ø er centrum for en lidt ualmindelig slægtsroman, der i i et hav af fortællinger forsøger at beskrive menneskets og tidens gang. Øen og slægten begynder med Niels Gløe, der i en fjern fortid bosætter sig her. Maja Stina er både alvidende fortæller og beboer på øen i flere slægtled. Hun har fået overdraget "guldkuglen", som er et symbol på erindringen, tiden, kunsten. Og hun fortæller om kvinders længsler, håb, vilkår og om mænds trang til erobring og udvikling. "Det er som det er", konstaterer Maja Stina, mens udviklingen går sin gang på godt og ondt. En ualmindelig dejlig roman, som i alle årene har haft et stort publikum og sagtens kan læses flere gange, fordi vi bliver klogere på, hvem vi er, og hvad vi er rundet af. Udgaven her har en lidt bedre, letlæselig typografi. Også omslaget er nyt, et maleri af Jens Søndergaard "Sol efter storm". Det udstråler varme, storhed og mennesket som en del af dette skrøbelige univers.

Read the full assessment