Lejemorderen Sam overrasker både fjender og kollegaer, da hun sætter alt på et bræt for at redde livet på en pige der er blevet kidnappet af brutale gangstere. Et actionbrag for alle over 15 år, der holder af tempofyldte slåskampe.
Det er ingen tilfældighed, at Sam er blevet en hårdkogt lejemorder. Som 12-årig ser hun for sidste gang sin mor - selv en nådesløs lejemorder - flygte for sit liv fra den café, hvor mor og datter drikker en milkshake. Som voksen begynder Sam at arbejde for den mystiske og magtfulde organisation Firmaet, og hun dræber til højre og venstre for sine ansigtsløse arbejdsgivere. Men da hun en dag bliver rullet ind i en sag, hvor en ung pige er blevet kidnappet, følger hun sine egne standarder for retfærdighed, hvilket sender hende på kollisionskurs med de nye fjender og selveste Firmaet.
Pistolerne knalder, blodet flyder, og skurkene dør en voldelig død. Historien er stramt fortalt, handlingen foregår i en tætsluttet verden, som kun består af stærke, tavse pistolkvinder og skruppelløse mandlige skurke. For actionfans vil filmen være en sand fornøjelse, mens den for andre kan synes langtrukken.
Stiliseret vold med stærke kvindelige hovedpersoner findes bl.a. i Kill Bill vol. 1Ghost in the shell og Ghost in the shellStiliseret vold med stærke kvindelige hovedpersoner findes bl.a. i Kill Bill vol. 1 og .