Books / fiction for children / billedbøger

Gurli Gris - alt om følelser


Description


Lær om forskellige følelser, og om hvordan man kan håndtere dem, sammen med Gurli Gris og hendes venner. Billedbog for børn fra 3-5 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Sep. 2023

By

By

Marianne Agger

d. 29. Sep. 2023

Lær om forskellige følelser, og om hvordan man kan håndtere dem, sammen med Gurli Gris og hendes venner. Billedbog for børn fra 3-5 år.

Billedbog i serien, "Lær med Peppa Pig", der har fokus på læring for de mindste børn. Bogen er med papsider, der kan foldes ud, og har fem opslag. Bogen handler om følelser og håndteringen af dem. Først bliver Gurli Gris sur, da Gustav kommer til at vælte tekanden med vand, imens Gurli holder teselskab med sine venner. Gurli råber: "Jeg er sur! Jeg har lyst til at råbe og trampe i gulvet!". Men så trækker Gurli vejret dybt og tæller til fem, hvorefter hun er klar til at tilgive Gustav. Derefter er Pedro Pony nervøs, da han ligger på hospitalet med et brækket ben, og Frida Får er ked af det, da Gurli skal hjem efter en legeaftale. Herluf Hund er bange for tordenvejr, og Emilie Elefant er genert på hendes første dag i legegruppen. Hver gang en følelse beskrives, efterfølges den med et spørgsmål til læseren om, hvordan dyrene kan få det bedre. Når man folder siden ud, gives der et svar. I serien findes også Gurli Gris - fra æg til kylling.

De genkendelige følelser beskrives godt, og problemløsningen er tilpasset børn i børnehavealderen. Her er grobund for gode snakke mellem børn og voksne om, hvordan man kan gribe svære situationer an. Tekst og tegninger fungerer fint.

Lignende bøger er fx Den lille bog om store følelserRod og Bjørne leger med følelser og Rod og Bjørne leger med følelserLignende bøger er fx Den lille bog om store følelser og .



Information and editions