Gurli er stolt af sine tænder og leger tandlæge med lillebror Gustav. Hun taber en tand og lærer om mælketænder og tandfeen. Gurli gør sin tand pæn og ren og om morgenen finder hun en skinnende mønt. For 2-5-årige.
En række historier om Gurli Gris, lillebror Gustav, deres forældre og bedsteforældre og legegruppen. Historierne drejer sig om mange nære emner, som børn kender fra deres dagligdag. Vi hører både om hvordan man laver bøger, om rummet og miljøet. Vi kan læse om sovetid, høsttid og ferietid. Vi lærer om jobs, om at være god til noget, og tager i zoologisk have, til Halloweenfest og får besøg af tandfeen. Gurli Gris er skabt af animationsstudiet Astley Baker Davies og oversat til 180 sprog.
Gurli Gris er utrolig populær og med god grund. Her er fint tegnede, søde historier, der giver børn og højtlæsere noget at snakke videre om.
Biblioteket har en række bøger med Gurli Gris, fx En dag med Gurli Gris.