Gurre-Lieder

"A good performance needs not only the finest singers of the day, it needs a conductor who can shape nearly two unbroken hours of music drama wedded to world-class engineering. Most recordings fall short in one way or another and this latest, captured live at Semperoper, Dresden is, alas, no exception".

Read review

"Schönbergs episches Oratorium ist in den Händen von Christian Thielemann und der Staatskapelle Dresden gut aufgehoben ... Schon im Orchestervorspiel präsentiert die Sächsische Staatskapelle Dresden ein fein gesponnenes, flötendurchsetztes Klangnetz. Stephen Gould führt sich mit voluminösem Tenor-Timbre und hoher, Wagner-erprobter Textverständlichkeit als Waldemar ... ein. Camilla Nylund überzeugt als Tove ... mit schlanker, natürlicher Phrasierung ... Mit raumgreifendem, stimmlich transparentem Volumen unterstreichen der Sächsische Staatsopernchor und der MDR Rundfunkchor ihre Klasse, mit charismatischer Sprachgestik füllt Franz Grundheber die Rolle des Sprechers im Melodram aus".

Read review

"That it doesn't quite work on disc is owing to the recording, which finely balances orchestra and choirs, but places the ­soloists so close that it emphasises ­vocal imperfections at the expense of power and beauty ... Once we're past the halfway mark and all hell is literally breaking loose, the ­performance becomes more gripping, with some electrifying choral singing, and playing as passionate as it is ­detailed".

Read review

"Argerich has always been a supremely virtuosic pianist with artistic temperament to spare, and these performances embody all those qualities to the hilt ... But best of all is Argerich's Quintet with violinists Renaud Capuçon and Alissa Margulis, violist Lida Chen and cellist Mischa Maisky".

"Solisterne Barbara Havemann og Brandon Jovanovich i de bærende roller lyder som Wagnersangere med rå kraft og sang lige på grænsen til råb. Mens orkestret snurrer rundt i malstrømme af strygere, og korpartierne indvarsler store katastrofer ... Men man kan godt tillade sig at forvente en meget mere fokuseret, mere distinkt orkesterlyd uden så mange heftige effekter".

Read review

"Lavet i anledning af Gielens 80 års fødselsdag for nylig og helt igennem skøn. Netop musikken fra forrige århundredskifte hører til fødselsdagsgamlingens esser: Orkestermusikerne lyser i samværet med de mange kolleger - og som solister får man Andreas Schmidt som syngende fortæller og ikke mindst Robert Dean Smith som Kong Valdemar. Værsgo og drukn i romantik".

Read review

"Den ungdommelige 80-årige Michael Gielen dirigerer en atmosfærerig indspilning på to cder. Den er klar i artikulationen hos solister, kor og SüdWestFunk Sinfonieorchester".

Read review

"Det er så oplagt at skabe en scenisk fortolkning af dette nøgleværk ... Resultatet er overvældende og oplysende på én gang. Overvældende fordi Pierre Audi skaber et helt særligt rum for handlingen. Ikke ruinen Gurre, som i digtet, men en forfalden fabriksbygning fra ca. 1914, da Gurre-Lieder havde premiere ... Solisterne synger og spiller sig ind i kernen af det, der viser sig at være et drama - ikke blot en kantate ... Dirigenten Marc Albrecht sørger for at nå ud i alle hjørner af Schönbergs partitur".

"The Netherlands Philharmonic's playing is caught in opulent, detailed and spacious sound, and the whole production presents a formidable challenge to any opera house contemplating an alternative staging".

"Diese sehr beeindruckende Einspielung der Gurre-Lieder durch Christian Thielemann zählt unbedingt zu den Referenz-Aufnahmen dieses gewaltigen, alle herkömmlichen Dimensionen sprengenden Werkes. Es ist schlechterdings meisterhaft, wie es ihm gelingt ... Und diese orchestral luxurierende Opulenz kann sich in den richtigen Tempi, die er wählt, mit der unvergleichlichen Spiel- und Klangkultur der Staatskapelle voll entfalten ohne die Singstimmen zu erdrücken. Auf diese Weise bietet sich das Werk in schier überwältigender, auch aufnahmetechnisch gut eingefangener Klangpracht dar, die von den Gesangssolisten subjektiv belebt wird. Noch schöner Musik, möchte man meinen, kann es kaum geben!".

"Das exzellente Orchester bildet das Fundament für eine sehr gute Solistenreige ... Einzig die sechs hier versammelten Chöre fallen etwas ab ... Das ist der einzige gravierende Niveauunterschied zur Referenzaufnahme der Gurrelieder unter Simon Rattle".

"Makes a vivid and spacious overall impression thanks to the alternately measured and passionate sway of Markus Stenz and the golden tones of the Gurzenich Orchestra. It is also strongly cast with the heroic Brandon Jovanovich and the full-voiced Barbara Haveman as the illicit lovers".

"It is Esa-Pekka Salonen, restraining his forces at first but then unleashing them with masterly control, who makes this a memorable performance".

"Den følelsesmæssige stemning i Gurrelieder kan let blive vel rigeligt, men i hænderne på Salonen lader man sig med glæde drukne i den fuldfede senromantik ... Det hjælper også på det, at sangerne her ejer de store og brede stemmer, der behøves for at begå sig i de rasende smukke naturbilleder, Schönberg så dygtigt maler ... Salonen og kompagni tryller og fortryller".