Kunstneren Gustaf Munch-Petersen (1912-1938) døde i den spanske borgerkrig i 1938. I bogen tegnes et portræt af kunstneren, og der gives samtidig en kort historisk skitse af den spanske borgerkrig. Det er en biografi, men samtidig et historisk værk af interesse for alle.
Dette er bogen om professorsønnen fra København, der finder ro på Bornholm til både at male og skrive og som så for sine idealers skyld uden varsel forlader Gudhjem for at melde sig som deltager i den spanske borgerkrig, hvor han dør. Bogen bygger på mange arkivstudier, familiens egne breve og samtaler med familien og spaniensfrivillige. Gustaf Munch-Petersen var intellektuel og velbegavet, plejede omgang med datidens kunstnere som Oluf Høst, Tom Kristensen, Ejler Bille osv., og han giftede sig med keramikeren Lisbeth Hjorth. Sohn er både politiker (SF) og forfatter.
Digterens samlede værker er udgivet i Samlede digte, bind 1-2, 3.udg. 1988, ligesom hans kunstneriske virke er beskrevet i Gustaf Munch-Petersen, 2000 og datterens, keramikerens liv og værk er beskrevet i Ursula Munch-Petersen, 2004.
Biografien er velskrevet og historien er godt fortalt. Sohn tegner et sympatisk billede af idealisten og kunstneren, som døde i den spanske borgerkrig. Samtidig er den et bidrag til fortællingen om keramikerne Lisbet Munch-Petersens og Ursula Munch-Petersens liv og virke. Ursula Munch-Petersen lærte først sent i livet sin far at kende, fordi historien om ham forblev et livslangt familietraume.