Books / fiction for children / roman

Gustav og big bang


Description


Gustav og Annie er gode venner og har en fælles interesse i at udforkse universet. Annies far, Erik er vidensskabs mand og tager ofte børnene med på udflugter til universets fjerneste afkroge ved hjælp af sin supercomputer, Cosmos. Erik er med i et stort forsøg vedrørende "Big Bang", men en fanatisk gruppe forsøger at stoppe forsøget.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Feb. 2013

By

By

Vera Hollerup

d. 12. Feb. 2013

Denne bog er 3. bind i en serie. Bøgerne kan læses hver for sig. Den gode og fængende forside illustrerer udmærket, hvad bogen går ud på: Nemlig en eventyrlig ekskursion ud i verdensrummet iblandet en masse facts om samme. Bogen kan læses på to planer. Selve spændingsdelen kan læses af 12-14-årige - både piger og drenge. De faktuelle afsnit er af en højere sværhedsgrad, og skal nok læses af børn, der har en speciel interesse for kosmologi og rumfysik.

De to venner Gustav og Annie har af Annies far, videnskabsmanden Erik lært utroligt meget om universet ved at tage på ture til andre planeter og galakser ved hjælp af Eriks supercomputer, Cosmos. Erik og andre videnskabsfolk er i gang med et eksperiment i en såkaldt partikelaccellerator, for at få ny viden om universets tidligste historie -"Big Bang". Men nogle fanatikere forsøger med alle midler at forhindre forsøget. Handlingsdelen er flot og udtryksfuldt illustreret af Garry Parsons. Nogle steder brydes handlingsdelen af leksikale afsnit og flotte farvestrålende billeder af stjernetåger og galakser. Historien er elementært spændende, og de faktuelle afsnit er både interessant og nørdet læsning.

Læserne bør selvfølgelig også kigge i de tidligere bind: Gustavs hemmelige vej til universet og Gustavs kosmiske skattejagt.

En spændende og fængende historie om to børn, der har et ret særpræget liv. Bogen er et must for de børn, der virkelig interesserer sig for verdensrummet og den nyeste forskning.


Børn & bøger

Årg. 66, nr. 4 (2013)

By

By

Anette Grønholt Andersen

Årg. 66, nr. 4 (2013)