H.C. Andersen og komponisterne

H.C. Andersen havde en livslang kærlighed til musikken. Han skrev kantater og syngespil i en lind strøm, men havde tilsyneladende ikke talentet til at skrive egentlige dramatiske værker for scenen. I hvert fald fik han talrige forsøg retur fra censorerne på Det Kgl. Teater, og de værker han fik realiseret sammen med samtidens komponister, fik normalt en ublid skæbne hos publikum og anmeldere. Musikhistorikeren Inger Sørensen, der blandt meget andet har skrevet standardværker om komponisterne J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade, fortæller i seks kapitler om Andersens forhold til sin samtids komponister. Først om det varme venskab med Hartmann, så om Weyse og Gade. Sidstnævntes stilling som dirigent for Gewandhaus-orkestret i Leipzig brugte Andersen til at komme i kontakt med Mendelssohn-Bartholdy, ægteparret Clara og Robert Schumann og Franz Liszt. Det er en både velskrevet og veldokumenteret fremstilling af relationerne mellem digtergeniet og samtidens komponister, der fint belyser den musikalske side af Andersen, og som giver et spændende kig ind i 1800-tallets musikliv. Dertil er det en meget smukt udstyret bog med masser af gode og stemningsskabende illustrationer. Med andre ord, ren lystlæsning for Andersen-fans og musikelskere.

Read the full assessment