Denne brevveksling er en af de væsentligste biografiske udgivelser i H.C. Andersen litteraturen nogen sinde. Man kan undre sig over, at den ikke er blevet udgivet for længst. Og man kan så glæde sig over, at den langt om længe foreligger - i en imponerende grundigt kommenteret udgivelse, der er en flot præstation af Kirsten Dreyer med to bind breve og et bind kommentarer med en fond af viden. En udgivelse som denne bliver jo aldrig folkelæsning, men den vil henvende sig til naturligvis alle, der decideret dyrker H.C. Andersen, og de noget færre, der interesserer sig for Ingemann. Og den henvender sig i særdeleshed til studerende på navnlig universitetsniveau, fordi den ikke blot afspejler et venskab og dets udvikling mellem to centrale personligheder og forfattere i den danske romantisme men også har et videre perspektiv, der viser en kultur- og åndshistorisk epoke i denne afspejling af to af dens nøglepersoner. Man kan hæfte sig ved at se på, hvordan en litterær kritik fødes og udvikles de implicerede parter imellem, og man kan hæfte sig ved, hvordan H.C. Andersen fra at være eleven med sin stigende internationale berømmelse vokser til at være ligemanden i dette åbenhjertige, kærlige, men også åbent kritiske venskab. Og så kan man for resten få et fint indtryk af den ikke uinteressante bi-personlighed i forholdet, Lucie Ingemann. Udgivelsen er nationallitteræt monument, intet mindre.